Som menneske er det vigtigt at erkende, at vi er en del af naturen og således forbundet med, og afhængig af den. Vi er pligtige til at værne om, og beskytte den og understøtte mangfoldighed og den fantastiske variation af alt levende.
At forstå sig selv som et lille element i en større sammenhængende natur, der har eksisteret i milliarder af år, skaber forhåbentlig en slags ydmyghed og respekt for andre levende organismer og vore ressourcer.
I den nuværende kapitalistiske verdensorden, kan man få den opfattelse, at nogle mennesker opfatter sig selv som naturens ypperste skabning, og derved mener, at skulle have ret til at bestemme og forbruge, uden skyldig hensyn til klodens mangfoldighed.
Lad os derfor beundre, betages og respektere vor fælles natur og skabe de bedste rammer for vor sameksistens.
Vi bør arbejde for at Danmark indfører Grundlovsikrede rettigheder for naturen !
Når vi i dag oplever omfattende udfordringer med biodiversiteten, og omfattende og intensiv udnyttelse af hovedparten af Danmarks natur til landbrug, med heraf følgende kvælstof – og fosfor belastninger af vore miljøer, samt tab af naturværdier og iltsvind i mange af vor farvande m.m. mener jeg, at vi bør få indføjet bestemmelser i vor Grundlov om naturens rettigheder og derved etablere sikring af vore fælles naturværdier.
Vort omgivende miljø, naturen og klimaet skal være en del af vores Grundlov, som derved samtidig et fundament og kontrakt, der sikrer kommende generationers mulighed for at kunne leve i samspil med vore omgivelser på bæredygtig vis, og at naturen sidestilles og tildeles rettigheder på lige vis som mennesket
Vore nabolande Tyskland, Sverige og Norge har grønne bestemmelser indbygget i deres respektive forfatninger. Faktisk har 149 af verdens lande indskrevet miljø-, natur- og klimabeskyttelse i deres forfatninger.
Se et par eksempler her:
Kongeriget Norges Grundlov, af 19 juni 1992 nr. 463
§ 110 b. Enhver har Ret til et Miljø som sikrer Sundhed og til en Natur hvis Produktionsevne og Mangfoldighed bevares. Naturens Ressourcer skal disponeres ud fra en langsigtet og alsidig betragtning, der varetager denne Ret ogsaa for Efterslægten.
For at varetage deres Ret i Henhold til foregaaende Led, er Borgere berettigede til Kundskab om Naturmiljøets Tilstand og om Virkningerne af planlagte og iværksatte Indgreb i Naturen.
Republikken Ecuadors forfatning
Vi kvinder og mænd, det suveræne folk i Ecuador
– ANERKENDER vores ældgamle rødder, udført af kvinder og mænd fra forskellige folk.
– FEJRER naturen, Pacha Mama (Moder Jord), som vi er en del af som er afgørende for vores eksistens.
– VEDKENDER os Guds navn og anerkender vores forskellige former for religion og åndelighed.
– OPFORDRER til visdommen i alle de kulturer, der beriger os som et samfund, som arbejder til social befrielse, kæmper mod alle former for dominans og kolonialisme og med en dyb forpligtelse over for nutiden og fremtiden.
Beslutter os hermed til at bygge
En ny form for offentlig sameksistens, i mangfoldighed og i harmoni med naturen, at opnå den gode måde at leve på, ”sumak kawsay”; Et samfund, der respekterer individernes og samfundets værdighed i alle dens dimensioner
Et demokratisk land, forpligtet til Latinamerikansk integration – drømmen om Simon Bolivar og Eloy Alfaro-fred og solidaritet med alle jordens folk; Og udøvende vores suveræne beføjelser i Ciudad Alfaro, Montecristi, provinsen Manabi, vi giver os selv nutiden: Republikken Ecuadors forfatning
(kilde: https://www.constituteproject.org/constitution/Ecuador_2008.pdf)
Bhutans Grundlov.
Artikel 5 – Miljø
Enhver bhutaner er en administrator af Rigets naturlige ressourcer og miljø til fordel for nutiden og fremtidige generationer, og det er den grundlæggende pligt for enhver borger at bidrage til beskyttelsen af det naturlige miljø, bevarelse af den rige biodiversitet i Bhutan og forebyggelse af alle former for økologisk nedbrydning inklusive støj, visuel og fysisk forurening gennem vedtagelse og støtte til miljøvenlig praksis og politikker.
Vores nu gældende 72 årige Grundlov, som sidst blev blev justeret og godkendt d. den 28. maj 1953, mener jeg trænger til en justering.
Det er vigtigt at vi, som oplyste, ansvarsbevidste og selvstændigt tænkende samfundsborgere, stiller krav om, at få grønne bestemmelser føjet ind i vor grundlovssikrede rettigheder.
I 1973 blev det første miljøhandlingsprogram vedtaget i EF , hvilket samme år førte til , at man i Danmarks vedtog den første samlede miljølov og kort efter oprettede et egentligt Miljøministerium.
Derfor er det tankevækkende, når skiftende regeringer lige siden har udtrykt ønker á la: “Vi ønsker at styrke den grønne omstilling i Danmark – og inspirere resten af verden til at følge med.”, uden at vi har evnet at følge andre landes eksempler med justering af deres forfatninger. Vi udtaler hensigtserklæringer og fremsætter mål for resultater i 2030, 2040 og 2050, blot baseret på frivillighed ikke på egentlige lovkrav.Derfor klinger det temmelig hult, når vi skal “inspirere resten af verden til at følge med“, og dog må konstatere, at 149 lande er væsentlig længere fremme på dette område.
Lad os nu få justeret Grundloven i den retning