{"id":118,"date":"2025-09-10T18:59:08","date_gmt":"2025-09-10T18:59:08","guid":{"rendered":"https:\/\/eannesen.dk\/?page_id=118"},"modified":"2025-09-10T18:59:08","modified_gmt":"2025-09-10T18:59:08","slug":"oel-og-bryg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/oel-og-bryg\/","title":{"rendered":"\u00d8l og Bryg"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Egne bryggede \u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Om Fjordbryggerne Niels Stub og Erling Annesen

I november 2016 var vi 5 personer, der startede Bryglauget Hjarb\u00e6k Fjord, som nu har skiftet navn til “Fjordbrygggerne”.
Vores oprindelige form\u00e5l:
Vi ville som nybegyndere tilegne os viden om \u00f8lbrygning, \u00f8lkultur og historie og have gode smags oplevelser og naturligvis have det hyggeligt.
De f\u00f8lgende 2 1\/2 \u00e5r fulgte vi fuldt ud vort form\u00e5l, men blev efterf\u00f8lgende minimeret grundet sygdom og nogle tabte lidenskaben for godt brygning af god \u00f8l, til fordel for vin og vinsmagning
Niels og jeg videref\u00f8rer nu \u00f8l- og bryginteressen i vor lille bryglaug \u201cFjordbryggerne\u201d med stor forn\u00f8jelse og god support af vore 2 hustruer, samt familie et par gode venner.
Vi vil p\u00e5 denne website invitere dig til at f\u00f8lge vore forn\u00f8jelige sysler og interesser.
Vort form\u00e5l er det samme, dog udvidet med afledte emner opst\u00e5et under vore bryggerier. Vi vil have f\u00e6lles kultur- og naturoplevelser samt samarbejde med andre bryggere m

Etymologisk – Oprindelsen til ordet \u201c\u00d8l\u201d:

Videnskab.dk har spurgt sproghistoriker Adam Hyllested, der er ansat som ekstern lektor i indoeurop\u00e6isk p\u00e5 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, hvor ordet \u00d8L stammer fra. Nedenfor kan du l\u00e6se forklaringen (Link til Videnskab.dk\u00b4s originale artikel<\/a>).
\u00bbOrdet \u00f8l eksisterede allerede i oldtiden i engelsk og tysk. Det s\u00e5 blot anderledes ud, og har i dag udviklet sig til ordet ale (engelsk), hvor det er en betegnelse for en speciel type \u00f8l,\u00ab siger Adam Hyllested.
Samtidig havde vi ogs\u00e5 i Norden et andet ord for \u00f8l nemlig bj\u00f5r\u2013 et ord, som ogs\u00e5 eksisterer p\u00e5 islandsk i dag. P\u00e5 oldnordisk hed det bj\u00f5rr. Det tyske ord Bier og det engelske beer er sl\u00e6gtninge til bj\u00f5rr.
Tidligere ben\u00e6vnelser: Alo, \u01ebl og ealu i oldtiden og den tidlige middelalder (ca. 450-1350 e.Kr.)
P\u00e5 oldnordisk hed \u00f8l i vikingetiden \u01ebl (\u01eb skal udtales som en mellemting mellem \u00e5 og \u00f8).
Samtidig blev det p\u00e5 oldengelsk kaldt ealu, hvilket er blevet til ordet ale. Og p\u00e5 oldsaksisk hed \u00f8l alo. Oldsaksisk var sproget i Nordtyskland i vikingetiden og den tidlige middelalder.
\u00d8l\u2019s oldnordiske, oldengelske og oldsaksiske navne har videnskaben sporet tilbage til det s\u00e5kaldte f\u00e6lles germanske sprog omkring \u00e5r 0. Dette sprog er forfaderen til alle germanske sprog herunder dansk, svensk, norsk og tysk. Der findes ikke historiske tekster skrevet i dette urgermanske sprog, men forskerne har rekonstrueret dets form.
Alu\u00fe i det f\u00e6lles germanske sprog ca. 500 f.Kr. til 200 e.Kr.
\u00d8l hed i det gamle f\u00e6llesgermanske sprog alu\u00fe (hvor \u00fe st\u00e5r for lyden th- som i engelsk think). P\u00e5 oldnordisk blev alu\u00fe til \u01ebl og senere \u00f8l, fordi a\u2019et i alu- blev p\u00e5virket af u\u2019et. Det blev til den s\u00e5kaldte u-omlyd, som i sidste ende er blevet til det \u00f8, vi har i dag.
Fra det f\u00e6lles germanske sprog l\u00e5nte finnerne tidligt alu\u00fe og omformede det til olut.
I tidlige og sene udgaver af de indoeurop\u00e6iske sprog har sprogforskerne ogs\u00e5 fundet ord, som m\u00e5 v\u00e6re forf\u00e6dre eller besl\u00e6gtede til ordene \u00f8l og ale.
\u00d8l kan spores endnu l\u00e6ngere tilbage til den \u00e6ldste stamme i den europ\u00e6iske sprogfamilie \u2013 nemlig det urindoeurop\u00e6iske sprog, som forskerne regner med, at europ\u00e6erne talte mellem 4000-3000 \u00e5r f.Kr.
Alu- kaldes det i indoeurop\u00e6iske ursprog ca. 4000-3000 f.Kr. Adam Hyllested n\u00e6vner fire eksempler p\u00e5 ord, der er besl\u00e6gtet med det germanske ord alu\u00fe.
Litauisk: al\u00f9s – Lettisk: alus – \u00c6ldre russisk: ol – Ossetisk (et iransk sprog i Kaukasus): \u00e6luton. \u00d8l er ogs\u00e5 i familie med det latinske ord alumen, som betegner et bitterstof eller et metalsalt.
\u00bbDen f\u00e6lles stamme er alts\u00e5 alu-,\u00ab siger Adam Hyllested, og fort\u00e6ller, at forskerne diskuterer, hvorfor alu var stammen til ordene for \u00f8l. Alu- beskrev m\u00e5ske en magisk, bitter eller r\u00f8dlig drik. Alu- kan have v\u00e6ret betegnelsen for: Farven p\u00e5 \u00f8llet. Alu- kan i det \u00e6ldste indoeurop\u00e6iske sprog have v\u00e6ret betegnelsen for en r\u00f8dlig farve.
Ben\u00e6vnelsen “sprut” kom m\u00e5ske med romaer.

\u00d8l er alts\u00e5 et ord, som er opst\u00e5et i de tidligste udgaver af vores indoeurop\u00e6iske sprog. Det andet ord vi havde i oldtiden nemlig bj\u00f5rr (som har udviklet sig til Bier p\u00e5 tysk og beer p\u00e5 engelsk) har en mere usikker oprindelse, forklarer Adam Hyllested:
\u00bbDet bedste bud er, at der er tale om et vandreord fra \u00f8stlige tyrkiske sprog i folkevandringstiden (ca. 375-600 e.kr.). Dengang tilh\u00f8rte de fleste tyrkisk-talende nomadestammer i Rusland de s\u00e5kaldte r-tyrkiske sprog, som har r, hvor andre tyrkiske sprog har z (fx moderne tyrkisk).\u00ab
B\u00e5de p\u00e5 moderne islandsk og p\u00e5 oldnordisk havde vi ordene bj\u00f3rr og bj\u00f3rr for \u00f8l. Det gamle ord kan v\u00e6re udviklet ud fra et l\u00e5n af et r-tyrkisk.
De tyrkiske sprog har p\u00e5virket bulgarsk, og her er buza betegnelsen for en gr\u00e5 alkoholisk drik.
\u00bbDer er mulighed for, at ordet booze, som ellers ikke har nogen afklaret oprindelse, er kommet til Vesteuropa fra Balkan med sig\u00f8jnerslang. Beer og booze kan v\u00e6re samme ord, men i sidste ende l\u00e5nt fra to forskellige tyrkiske sprog p\u00e5 forskellige tidspunkter,\u00ab siger Adam Hyllested.

\u00d8l blev til f\u00e6llesbetegnelsen for den gyldne alkoholiske drik

I dag bruger vi i Danmark ikke l\u00e6ngere ordet bj\u00f3rr for \u00f8l, mens det lever i bedste velg\u00e5ende som Bier og beer i Tyskland og England.
\u00c5rsagen til at vi ikke l\u00e6ngere har begge ord for \u00f8l kan if\u00f8lge Adam Hyllested v\u00e6re, at ordenes betydning efterh\u00e5nden faldt for meget sammen, fordi man udviklede drikken.
\u00bbMed andre ord var det ikke n\u00f8dvendigt at bibeholde to meget generelle ord for det samme. P\u00e5 engelsk skete der derfor det, at ale blev et meget specialiseret ord, mens det forsvandt helt p\u00e5 tysk, ligesom Bier og bj\u00f3rr forsvandt helt p\u00e5 dansk,\u00ab siger Adam Hyllested.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Bitterheden i \u00f8llet. Det latinske ord alumen beskriver et bitterstof eller et metalsalt. Alu- var muligvis stammen til ordet for \u00f8l, fordi alu- beskriver bitterheden i \u00f8llet.<\/p>\n\n\n\n

Magien i drikken.
Alu- er et ord, forskerne ogs\u00e5 kender fra runeindskrifter. Her er alu- et ord, der indg\u00e5r i en magisk formel. Det kan h\u00e6nge sammen med, at al\u00fdo p\u00e5 gr\u00e6sk betyder at v\u00e6re \u2019ved siden af sig selv\u2019. P\u00e5 hittisk er alwanz ordet for at forhekse, og p\u00e5 lettisk betyder aluot at v\u00e6re distraheret.
\u00bbDen logiske sammenh\u00e6ng mellem disse betydninger og \u00f8l skulle dermed g\u00e5 p\u00e5 fuldskab, m\u00e5ske i en religi\u00f8s sammenh\u00e6ng \u2013 at man troede, at man var forhekset for eksempel som en shaman, der er p\u00e5virket, n\u00e5r han er i kontakt med \u00e5nder,\u00ab siger Adam Hyllested.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

\u00d8lbrygning og drikke i Myterne.<\/span>
\u00d8l brygning er jo en meget gammel tradition, som ogs\u00e5 afspejles i ordets oprindelse \u2013 derfor t\u00e6nker jeg det vil v\u00e6re morsomt at lede efter historier hvor \u00d8L eller \u00d8lbrygning indg\u00e5r.
Derfor kommer historien om \u00c6gir og \u00c6gor her:
Forleden sad jeg og l\u00e6ste mit barnebarn Kjerstin Vennerstr\u00f8m Annesens fine projektopgave \u201dMytologier \u2013 og hvordan de er ens\u201d. Heri beretter hun bla. f\u00f8lgende \u201d\u2026er \u00c6gir ogs\u00e5 en dygtig \u00f8lbrygger\u201d. Det havde jeg ikke h\u00f8rt f\u00f8r, derfor m\u00e5tte det naturligvis unders\u00f8ges.

Hvem var \u00c6gir ? og myten om Tyr og Thors rejse til \u00c6gir.<\/span>

If\u00f8lge den Nordiske Mytologi er navnet \u00c6gir (Hl\u00e9r\/Gymir) knyttet til ordet for vand,han er j\u00e6tte (jotun\/ jotne \u2013 det var de f\u00f8rste v\u00e6sner der opstod i tidernes morgen), han hersker over havet (er legemlig\u00f8relse af havet), hans hustru er Ran (havet) og hans br\u00f8dre er Lue (ild) og Kari (luft). Hans kr\u00e6fter kan b\u00e5de bruges til det gode og det onde, men hans handlinger er hele tiden knyttet til vand og hav.
Floden Ejderen er i gammel tid blevet kaldt \u201d\u00c6girs D\u00f8r\u201d og ligeledes kaldte s\u00f8folk tidevandsb\u00f8lger og hvirvelstr\u00f8mme for \u201d\u00c6girs K\u00e6ber\u201d \u2013 hvis s\u00f8folk s\u00e5 ham p\u00e5 havet, var det ildevarslende. N\u00e5r han dukkede op var det for at tr\u00e6kke skibe og bes\u00e6tning med sig ned p\u00e5 havets bund.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I Den Nordiske Mytologi, har \u00c6gir, som tidligere skrevet, ogs\u00e5 navnet Hl\u00e9r. Det gammel nordiske navn for L\u00e6s\u00f8 var Hl\u00e9sey \u2013 Hl\u00e9ssey \u2013 Less\u00f6, og j\u00e6vnf\u00f8r dansk overlevering boede han og Ran p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, men j\u00e6vnf\u00f8r de islandske overleveringer boede \u00c6gir og Ran i pr\u00e6gtige guldbelagte sale under havet ved enten L\u00e6s\u00f8 eller Jan Mayen
\u00c6gir var en af tre j\u00e6tter, som boede hos aserne, og han var guderne venligt stemt og b\u00f8d dem ofte til gilde. N\u00e5r Aserne skulle have alu\u00fe\/\u01ebl \/ale blev det brygget i, og drukket fra \u00c6girs kar kaldet \u201d\u00c6gor\u201d.

Historien om hvordan \u00c6gor, Hymers \u00f8l-bryggekar, blev hentet af Thor og Tyr til \u00c6gir.<\/span>

Aserne havde engang v\u00e6ret p\u00e5 jagt og vilde holde et gildde, og derfor blev de enige om at det skulle holdes hos \u00c6gir. Det blev Thor som overbragte budskabet til \u00c6gir, og ved samme lejlighed opfordrede Thor ham til at brygge noget \u00f8l til dem.
\u00c6gir var dog ikke helt begejstret ved den besked, og havde ikke lyst til at skulle p\u00e5tage sig besv\u00e6ret hermed, hvorfor han forlangte at Thor skulle bringe ham det n\u00f8dvendige kar, hvori han kunne brygge nok \u00f8l til alle Aserne.
Nu m\u00e5tte Aserne finde en l\u00f8sning p\u00e5 \u00c6girs forlangende, og det var ikke let, for der var ikke nogen der havde h\u00f8rt om s\u00e5 stort et kar, f\u00f8rTyr kom med en l\u00f8sning til Thor. Tyr fortalte hviskende til Thor, at hans egen far, j\u00e6tten Hymer, som boede ved himmelranden, ejede det \u00f8nskede kar, som var rummeligt nok og at det var miledybt.
Herefter begav Thor og Tyr sig til Jotunheim i Thors vogn, trukket af de to geder, de stoppede dog ved en gammel mand og stillede vognen her og fortsatte til fods mod Tyrs hjem og hans far Hymer.
Da de kom frem var Hymer ikke hjemme, men deriomod en gammel uvenlig j\u00e6ttekvinde med 900 hoveder, og Tyrs mor, der var lys og havde et gyldent h\u00e5r. Hun var overordentlig glad for at se sin s\u00f8n og Thor og gav dem mad og drikke. Bagefter blev hun dog n\u00f8dt til at skjule dem bag Hymers store kar \u00c6gor, fordi Hymer havde for vane at v\u00e6re overordentlig grov mod g\u00e6ster.
Da Hymer omsider kom sent hjem fra jagt, havde han is i sk\u00e6gget og var meget ondsindet. Tyrs mor tog meget p\u00e6nt og venligt imod ham, og bad ham gl\u00e6de sig, eftersom hans s\u00f8n var kommet hjem langsvejs fra for at bes\u00f8ge ham, og han havde sin V\u00e9u\u00f0r (Thor) med, som var menneskenes beskytter og udyrs drabsmand.
Thor og Tyr stod i skjul bag en s\u00f8jle ved gavlen, bag \u00c6gor. Hymer kastede sit vrede og brede blik mod s\u00f8jlen, som bristede og styrtede.S\u00f8jlen splintredes sammen med otte af de ni kar der hang p\u00e5 den i faldet, og derved kom Tyr og Thor frem. Hymer s\u00e5 ondt p\u00e5 sin d\u00f8dsfjende Thor og ventede sig derfor intet godt af bes\u00f8get.
Men de blev dog tilbudt mad, de skulle spise tre tyre, som blev slagtet og kogt, men Hymer syntes Thor var gr\u00e5dig, eftersom han alene \u00e5d de to tyre.
N\u00e6ste dag skulle de derfor n\u00f8jes med fisk. Thor ville dog med ud at fiske og forlangte at f\u00e5 madding til sin krog, men Hymer sagde, at de m\u00e5tte han selv finde. Derfor l\u00f8b Thor ud i den n\u00e6rmeste skov og rykkede hovedet af Hymers store sorte tyr og tog det med sig i b\u00e5den til fisketuren.
Thor bad Hymer om at ro langt ud p\u00e5 havet, meget l\u00e6ngere end Hymer havde lyst til, og da de n\u00e5ede langt nok ud gav Hymer sig til at fiske, han fangede to store hvaler mens Thos klargjorde sin line hvor han satte tyrehovedet p\u00e5 krogen.
Det blev Midg\u00e5rdsormen, som bed p\u00e5 Thors krog. Han halede den helt ind til b\u00e5den og hamrede Mj\u00f8lner ned i hovedet p\u00e5 den med enorm kraft og Midg\u00e5rdsormen skreg og sank ned i havet, medens alle fjelde dr\u00f8nede og jorden sk\u00e6lvede overalt.
Det var Hymer meget utilfreds med, og derfor vendte han b\u00e5den og roede tavst i land. Da de landede bad han Thor om enten at b\u00e6re hvalerne i land til g\u00e5rden, eller tr\u00e6kke b\u00e5den op.
Thor valgte b\u00e5den og tog fat i st\u00e6vnen og l\u00f8ftede den med alt indhold, \u00e5rer, \u00f8sekar og bundvand, og bar den over klipper og dale helt hjem til g\u00e5rden.

Flere styrkepr\u00f8ver<\/span>

Hymer var nu blevet meget vred, gnaven og sur, og sagde at det Thor havde vist overhovedet ikke var noget, n\u00e6h nu skulle han f\u00e5 rigtige styrkepr\u00f8ver.
Den man kunne kalde rigtig st\u00e6rk, skulle kunne smadre Hymers drikkekrus i stykker. S\u00e5 blev Thor hidsig og greb Hymers krus og kylede det mod den st\u00f8rste stens\u00f8jle i hallen, men det var stens\u00f8jlen som gik itu, hvorimod Hymers krus overhovedet ikke havde taget skade.
Men Tyrs moder hviskede til Thor, at han skulle pr\u00f8ve at kaste kruset i hovedet p\u00e5 Hymer. Derfor sp\u00e6ndte Thor sit b\u00e6lte og samlede al sin Asekraft og kylede kruset i hovedet p\u00e5 Hymer, hans pandeskald tog dog ikke skade, men kruset slog en v\u00e6ldig revne.
Det gjorde Hymer s\u00e6rdeles trist, for nu kunne han ikke mere forn\u00f8je sig med kruset, n\u00e5r der skulle drikkes godt \u00f8l.
Han sagde derfor til Tyr og Thor, at de selv m\u00e5tte se om de kunne l\u00f8fte den store bryggerkedel \u00c6gor og tage den med fra huset. Tyr pr\u00f8vede to gange, men kunne ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de rokke det, men s\u00e5 tog Thor det i et krafttag og satte j\u00e6ttekarret op p\u00e5 hovedet, selvom det store kars ringe var s\u00e5 enorme, at de hang nede ved hans h\u00e6le.
P\u00e5 vej v\u00e6k fra huset kastede Thor et blik bagud og s\u00e5 at Hymer kom stormende efter dem i spidsen for en m\u00e6gtig h\u00e6r af bjergj\u00e6tter, derfor satte han \u00c6gor ned p\u00e5 klippen og svang Mj\u00f8lner, s\u00e5 alle bjergtroldene segnede d\u00f8de om p\u00e5 jorden. Derefter satte han \u00c6gor op p\u00e5 skuldrene igen og de rejste nu hjem med \u00c6gor og gav det til \u00c6gis, s\u00e5 han kunne brygge en ordentlig omgang rigtig god \u00f8l til alle i Asg\u00e5rd, hvor der blev holdt et m\u00e6gtigt gidegilde med \u00c6gor-Ale.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8l Historie<\/span><\/strong>
Da vi har givet os i kast med at lave h\u00e5ndbryggede \u00f8l opdager vi, at det skaber interesse for mere end den gode \u00f8l, man bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 variationer, r\u00e5produkter, udstyr, forbedringer, kultur og historie om \u00f8l. Derfor har jeg givet mig i kast med at grave mig lidt ned i forhistorien om den tidligste \u00f8lbrygning, men ogs\u00e5 hvordan der skabes tr\u00e5de helt op til vor tid.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

Ark\u00e6ologisk viden om \u00f8lbrygning og anvendelse af den viden i dag.<\/span><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

Her ser man et gammelt relief fra ark\u00e6ologiske udgravninger, udstillet p\u00e5 Israel Beer Breweries<\/a> (IBBL- en del af Carlsberg International A\/S) museum i Ashkelon, Israel.
En morgen i maj 2019 samlede en gruppe journalister sig omkring Biratenu-baren i Jerusalem og tog billeder, da en bartender h\u00e6ldte gylden, skummende \u00f8l i plastiksk\u00e5le. Historien om den \u00f8l var b\u00e5de ny og meget gammel: G\u00e6ren, der var brugt til g\u00e6ring af \u00f8llet, kom fra en 3.000 \u00e5r gammel kande, der blev fundet p\u00e5 et ark\u00e6ologisk sted i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n

\u201d Det er faktisk en temmelig god \u00f8l,\u201d siger Aren Maeir, en ark\u00e6ologiprofessor ved Bar-Ilan Universitetet i Israel og direkt\u00f8r for udgravningerne p\u00e5 omr\u00e5det Tell es-Safi. Videnskabelig, men dog fast besluttet p\u00e5, at ark\u00e6ologi skulle v\u00e6re sjovt, sp\u00f8gte Maeir med f\u00f8lgende bem\u00e6rkning, da han f\u00f8rst havde smagt p\u00e5 \u00f8llet ; \u201dS\u00e5 l\u00e6nge ingen er d\u00f8de af det, m\u00e5 det siges at v\u00e6re et vellykket projekt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Maeir og hans kolleger fandt kanden ved Tell es-Safi-udgravningen. For tre \u00e5rtusinder siden boede filisterne, et middelhavss\u00f8folk, i omr\u00e5det og lavede og brugte en s\u00e5dan type keramik.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n

Her ses en gammel \u00f8lkande, som formodentligt er ca. 3.000 \u00e5r.
Ark\u00e6ologer havde antaget, at kanden var til \u00f8l, fordi den havde en filtrerings del best\u00e5ende af sm\u00e5 huller mellem beholderens hovedrum og dens tud. Denne funktion kunne have filtreret rester og korn fra, som var efterladt fra g\u00e6ringsprocessen.<\/p>\n\n\n\n

For at foretage yderligere unders\u00f8gelser, tilknyttede Maeir et team af biologer, andre ark\u00e6ologer og en brygger, som isolerede g\u00e6r fra flere gamle g\u00e6rkolonier, man havde opdaget i kander fra Tell es-Safi og tre andre steder i Israel, som gamle egyptere, assyrere, babylonere og persere havde beboet eller kontrolleret. De brugte derefter disse mikroorganismer til at fremstille forskellige typer \u00f8l og mj\u00f8d, som de afsl\u00f8rede nogle af, under en pressekonference i Biratenu baren. Det videnskabelige team var enig om, at den bryg, der blev lavet med g\u00e6rkolonien fra filistrenes kande, havde den bedste smag. Faktisk bruges denne g\u00e6rart stadig i kommerciel \u00f8l i dag.<\/p>\n\n\n\n

Disse drikkevarer var de f\u00f8rste bryg, som blev lavet ud fra en gammel g\u00e6rkoloni. Denne bedrift demonstrerede, at de mikroorganismer, som havde foretaget g\u00e6ringen, havde form\u00e5et at reproducere og overleve i tusinder af \u00e5r. Det afgjorde ogs\u00e5 enhver debat om beholderne\/kandernes form\u00e5l \u2013 og bekr\u00e6ftede, at kander med filtrerings sier tidligere lagrede \u00f8l for filisterne for omkring tre \u00e5rtusinder siden.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Men denne genskabelse af en \u00f8ltype, er blot \u00e9n blandt mange nyere ark\u00e6ologiske projekter dedikeret til studiet af \u00f8l. St\u00e6rkt befordret af den nuv\u00e6rende popularitet af hjemmebrygget \u00f8l i mange lande, skaber \u00f8llens ark\u00e6ologi nu overraskende indsigt i fortiden over hele verden.<\/p>\n\n\n\n

Disse unders\u00f8gelser har f\u00f8rt til mange kreative samarbejder. N\u00e6sten p\u00e5 den anden side af kloden i forhold til Maeir og hans team i Israel, samarbejder ark\u00e6olog Marie Hopwood fra Vancouver Island p\u00e5 Universitetet i Nanaimo, i Canada, med Love Shack Libations bryggeriet<\/a> om at genskabe gamle \u00f8l baseret p\u00e5 ark\u00e6ologiske beviser. \u201d\u00d8l fort\u00e6ller os om alt fra k\u00f8nsroller til landbrug,\u201d siger Hopwood.

Ordforklaring: LIBATION \u2013 Ritualform, som omfatter ofring af v\u00e6ske til et guddommeligt v\u00e6sen eller afd\u00f8de forf\u00e6dre.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk er flere bryggerier begyndt at lave \u00f8l inspireret af gamle drikkevarer, ofte i samarbejde med ark\u00e6ologer, \u00f8nsket er, at l\u00e6re mere om, hvordan folk anvendt forskellige ingredienser for \u00e5rhundreder siden. Gennem denne proces og disse bestr\u00e6belser, kan man belyse vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00e6ndringer i menneskelige samfund og kulturer.I mange samfund har man drukket \u00f8l i tusinder af \u00e5r grundet ern\u00e6ringsm\u00e6ssige, sociale, medicinske og religi\u00f8se \u00e5rsager. I mange perioder af historien var \u00f8l, ligesom andre alkoholholdige drikkevarer, et sikkert middel til at fastholde en god v\u00e6skebalance \u2013 med tilstr\u00e6kkelig alkohol til at dr\u00e6be patogener, der kunne findes i vand<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

For n\u00e6sten 4.000 \u00e5r siden skrev det sumeriske folk i det sydlige Mesopotamien \u201cKvadet til Ninkasi\u201d, \u00f8lgudinden. Ninkasi Tavlerne<\/a>
( Herunder en tillempet fortolkning )<\/p>\n\n\n\n

Ninkasi, det er dig, der h\u00e5ndterer malten (og) \u2026 med en stor skovl,
Blanding, i en grube, af malten med s\u00f8de aromater.
Ninkasi, det er dig, der bager malten i den store ovn,
S\u00e6tter r\u00e6kkef\u00f8lgen af bunker af afskallet korn.
Ninkasi, du er den, der vander den jordd\u00e6kkede malt (\u201cmunu\u201d),
De \u00e6dle hunde beskytter (det endda) mod herskerne.
Ninkasi, det er dig, der suger urten(\u201csol\u201d) i en krukke,
B\u00f8lgerne stiger, b\u00f8lgerne falder.
Ninkasi, du er den, der spreder den varmede malt(\u201cti-tab\u201d) p\u00e5 store r\u00f8rm\u00e5tter,
K\u00f8lighed overvinder \u2026
Ninkasi, du er den, der holder med begge store h\u00e6nder (\u201cdida\u201d),
Brygger urten med honning og vin.
Ninkasi,
S\u00f8durt (\u201cdida\u201d) til skibet.
G\u00e6ringsbeholderen, der giver en behagelig lyd,
Du placerer det omhyggeligt i et stort samlekar (\u201cla\u00cctan\u201d).
Ninkasi, det er dig, der h\u00e6lder ud den filtrerede urt i opsamlingsbeholderen,
Det er (ligesom) udbruddet af Tigris og Eufrat.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Omkring samme tid (omkring 1800 f.Kr.) og m\u00e5ske endda 300 \u00e5r f\u00f8r det, malede egypterne skildringer af brygning p\u00e5 deres relieffer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00c6gyptisk relief med \u00f8lbrygnings motiv<\/a><\/p>\n\n\n\n

Men \u00f8l har v\u00e6ret noget skjult i de ark\u00e6ologiske optegnelser \u2013 is\u00e6r i sammenligning med vin. \u201cDer er mange huller i \u00f8lhistorien,\u201d siger Travis Rupp, en tidligere bartender, der underviser i klassikere ved Boulder Universitetet i Colorado, og som leder forskning og udvikling hos det lokale Avery Brewing Co.

\u00d8l har en relativt kort holdbarhed sammenlignet med vin, s\u00e5 folk handlede eller transporterede det ikke s\u00e5 ofte, og de skrev heller ikke s\u00e5 meget om det. \u00d8l efterlader ogs\u00e5 mindre \u00e5benlyse fysiske spor end vin. \u201cAt studere det betyder ofte at stole p\u00e5 udviklingen af videnskabens muligheder for at analysere rester, noget der kun er blevet mere forfinet i de senere \u00e5r,\u201d siger Rupp.
Af den grund rejste mange tidlige unders\u00f8gelser af rester fra gammelt \u00f8l sp\u00f8rgsm\u00e5l, som forskere kun kunne besvare \u00e5rtier senere.
For eksempel unders\u00f8gte en forsker ved navn Johannes Gr\u00fcss i 1929 mikroskopisk restkoncentrationen p\u00e5 en egyptisk amfora fra omkring 2000 f.Kr. som var ejet af Metropolitan Museum of Art. Man havde tidligere set billeder, der var blevet afd\u00e6kket af ark\u00e6ologer, som viste at samfundet bryggede \u00f8l ved at lade br\u00f8d ligge i vand og g\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Men Gr\u00fcss\u2019 analyse, baseret p\u00e5 at studere den mikroskopiske struktur af stivelseskornene i amforaen, antydede, at egypterne f\u00f8rst spirede korn, som er et af trinnene i maltningsprocessen, f\u00f8r det blev brugt til \u00f8l. Med andre ord var den egyptiske proces mere kompliceret end tidligere antaget. Gr\u00fcss offentliggjorde sine resultater i et tvivlsomt tysk bryggeri-magasin, og derfor gik forskningen stort set ubem\u00e6rket hen.<\/p>\n\n\n\n

Det var f\u00f8rst i 1990\u2019erne, med fremkomsten af nye teknologier og metoder til kemiske analyser, at forskerne form\u00e5ede mere pr\u00e6cist at identificere den mikrostruktur og de kemiske sammens\u00e6tning af rester p\u00e5 fra krukkerne. Disse fremskridt \u00e5bnede d\u00f8rene for at genskabe gamle \u00f8l typer og samarbejde med bryggerier.<\/p>\n\n\n\n

I 1996 offentliggjorde Delwen Samuel<\/a>, dengang ark\u00e6olog ved Cambridge Universitet, med delvis sponsorering fra Scottish and Newcastle Breweries, resultaterne af sin forskning om egyptiske \u00f8l brygnings metoder ved hj\u00e6lp af scanninger og elektronisk mikroskopi. Hendes fund bekr\u00e6ftede Gr\u00fcss \u2018tidligere opdagelse af, at dette samfund sforpirede korn til \u00f8lbrygning. Bryggeriet producerede derefter 1.000 flasker Tutankhamun Ale baseret p\u00e5 de nye fund.<\/p>\n\n\n\n

En lignende historie begyndte p\u00e5 Penn Museum i Philadelphia i 1957. P\u00e5 det tidspunkt fors\u00f8gte forskere at identificere gule rester p\u00e5 et drikkes\u00e6t i bronze, der blev fundet i en ber\u00f8mt tyrkisk grav. Forskere antog p\u00e5 det tidspunkt. at den substans der var rester af i dette dette fund havde tilh\u00f8rt den frygiske konge Midas \u2013 ber\u00f8mt i gr\u00e6sk mytologi for at g\u00f8re alt, hvad han r\u00f8rte ved, til guld.<\/p>\n\n\n\n

Derfor fors\u00f8gte Penn Museum holdet med succes, at s\u00e6tte et par af pr\u00f8ve resterne i brand, hvilket viste, at de indeholdt kulstof og kunne v\u00e6re kommet fra plantemateriale. Men forskerne kunne ikke sige meget ud over det, s\u00e5 de lagde de resterende pr\u00f8ver v\u00e6k i museets lagerrum.<\/p>\n\n\n\n

Herefter i 1990\u2019erne, analyserede Patrick McGovern<\/a>, en kemiker og ark\u00e6olog fra Penn Museum og Universitetet i Pennsylvania, igen pr\u00f8verne fra Midas grav. Han konkluderede, baseret p\u00e5 nyligt udviklede kemiske analyseteknikker, at resterne kom fra en drik fremstillet af byg, honning og druer og muligvis safran. McGovern arbejdede derefter med Delaware-baserede Dogfish Head Craft Ales i 1999 for at skabe en lidt s\u00f8d \u00f8l kaldet Midas Touch.<\/p>\n\n\n\n

Ved nu at v\u00e6re definitivt i stand til at identificere gamle \u00f8l typer og erkende, at dette ikke blot handler kun at kunne skabe og producere nye \u00f8ltyper Men ogs\u00e5 afd\u00e6kke, at \u00f8l, som i det v\u00e6sentligste er en alkoholholdig drik skabt ved g\u00e6ring af et korn, s\u00e5som byg, hvede eller majskerner, og i lighed med \u00e6ldgamle beviser for br\u00f8d fremstilling<\/a>, kan v\u00e6re med til at skabe forst\u00e5else for ,at denne identificering af gamle \u00f8ltyper kan give en fornyet forst\u00e5else af nogle af menneskehedens tidligste landbrugssamfund.<\/p>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r og hvorfor menneskeheden begyndte p\u00e5 udviklingen fra j\u00e6ger-samler samfund til bofast agerbrugs samfund, er et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l i ark\u00e6ologiske sammenh\u00e6nge, fordi den peger p\u00e5 oprindelsen af omv\u00e6ltende forandringer, som formede samfund verden over. Forskere ved, at overgangen skete uafh\u00e6ngigt omkring den samme barske tidsperiode \u2013 for omkring 12.000 \u00e5r i bestemte omr\u00e5der rundt om i verden.<\/p>\n\n\n\n

I 2018 fandt forskere, ledet af ark\u00e6olog Li Liu fra Stanford Universitetet, det hidtil \u00e6ldste direkte bevis for brygning af \u00f8l. De identificerede spor af g\u00e6ret korn i noget ca 13.000 \u00e5r gammelt stenm\u00f8rtel fundet i en hule p\u00e5 Israels nordkyst p\u00e5 ,et sted identificeret som en Natufisk begravelsesplads.<\/p>\n\n\n\n

Den natufiske kultur var en epipal\u00e6olitisk kultur, der eksisterede fra 15.000 til 9.500 f.Kr. i i Pal\u00e6stina, det sydlige Syrien, og det \u00f8stlige Middelhav. Det us\u00e6dvanlige var,at den bestod af fastboende, eller semi-fastboende f\u00f8r indf\u00f8relsen af agerbruget. De natufiske samfund kan have v\u00e6ret forf\u00e6dre til grundl\u00e6ggerne af de f\u00f8rste neolitiske bos\u00e6ttelser i regionen, som kan have v\u00e6ret de tidligste i verden. Noget tyder p\u00e5 at man i den natufiske kultur bevidst har anvendt dyrkning af korn, is\u00e6r rug i Abu Hureyra, stedet for tidligste tegn p\u00e5 agerbruget i verden.<\/p>\n\n\n\n

Placeringen, af begravelsespladsen, tydede p\u00e5 en Natufisk j\u00e6ger-samler gruppe, der levede langs den \u00f8stlige Middelhavet, som anvendte \u00f8l i deres begravelses skikke til \u00e6re for de d\u00f8de. \u00d8llens alder \u2013 mellem 13.700 og 11.700 \u00e5r gammel \u2013 er en overraskelse. Drikken er omtrent lige s\u00e5 gammel som det \u00e6ldste Natufiske br\u00f8d, fra mellem 14.600 og 11.600 \u00e5r siden, som man opdagede p\u00e5 et n\u00e6rliggende sted i Jordan.<\/p>\n\n\n\n

Fund offentliggjort fra Kina<\/a> tyder p\u00e5 at \u00f8l kan have eksisteret i nogle samfund fra de allerf\u00f8rste fors\u00f8g man gjorde p\u00e5 at dyrke lokale planter. Liu og hendes kolleger unders\u00f8gte beholdere og rester fra ark\u00e6ologiske steder langs Den Gule Flod i Kina, og konkluderede, at folk brugte en kornbaseret starter, kaldet qu , til at fremstille en \u00f8l lignende drink s\u00e5 tidligt som for 8.000 \u00e5r siden, i den aller f\u00f8rste periode hvor man dyrkede og kultiverede planter i denne region. Ligesom ved den Natufiske opdagelse kom disse beholdere ogs\u00e5 fra steder, der omfattede begravelser, hvilket tyder p\u00e5, at \u00f8l spillede en rolle i sorg- eller d\u00f8dsritualerne<\/p>\n\n\n\n

\n

Disse gamle kinesiske amforaer indeholdt g\u00e6rceller og forme, der muligvis har v\u00e6ret en del af starteren til en gammel g\u00e6ret drik. LiLiu<\/p>\n\n\n\n

\u201d Vi finder sandsynligvis aldrig ud af, hvad der var f\u00f8rst, \u00f8l eller br\u00f8d,\u201d siger Liu. Faktisk er der nogle forskere, der er tilh\u00e6ngere af den teori , der f\u00f8rst blev fremsat i 1953, at \u00f8l \u2013 ikke br\u00f8d \u2013 drev landbrugets fremkomst. Br\u00f8d er en kilde til mad, mens \u00f8ls alkoholindhold kan pege p\u00e5 mere social eller kulturel praksis snarere end rent ern\u00e6ringsm\u00e6ssige form\u00e5l. Hvis \u00f8l g\u00e5r forud for landbrug eller endda br\u00f8d, giver det et fingerpeg om det indre liv og sociale kompleksitet hos pr\u00e6-agrariske folk.<\/p>\n\n\n\n

\u201d Vi m\u00e5 i alt dette erkende, at alkohol ikke kun er til n\u00e6ring,\u201d sagde Liu. \u201dAlkohol eller dyrkning af korn til fremstilling af alkohol indikerer tilstedev\u00e6relsen eller behovet for fantasifulde, kunstneriske eller \u00e5ndelige elementer i livet. Disse elementer fra fortiden er ofte sv\u00e6re at se i ark\u00e6ologi, men \u00f8l kan fort\u00e6lle os meget om dem. \u201d<\/p>\n\n\n\n

Beviser p\u00e5 baggrund af fund af \u00f8l p\u00e5 gravpladser taler for til den opfattelse. Og et andet st\u00e6rkt eksempel kommer fra \u00e5rhundredgamle Wari-traditioner<\/a> i det, der nu er Peru. Mellem omkring 600 og 1000 e.Kr. strakte Wari-imperiet sig over store dele af de centrale Andesbjerge. Warierne lavede en r\u00e6kke chichaer (et navn p\u00e5 flere plantebaserede drikkevarer, som nogle gange var g\u00e6rede), som de brugte i religi\u00f8se festivaler og begivenheder, der var beregnet til at skabe loyalitet blandt lederne af allierede grupper eller erobrede folk.<\/p>\n\n\n\n

\u201d Det ser ud til, at de faktisk strukturerede udvidelsen af deres imperium omkring steder, hvor de kunne f\u00e5 ingredienserne til deres chicha,\u201d siger ark\u00e6olog Donna Nash fra Universitetet i North Carolina, Greensboro.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u00d8llens moderne kulturelle betydning kan ogs\u00e5 forklare eksplosionen i ark\u00e6ologisk forskning om denne drik. I 2000\u2019erne og 2010\u2019erne boomede salget af h\u00e5ndbryggede \u00f8l, selvom diverse amerikanske industrirapporter samtidig bem\u00e6rker, at selvom v\u00e6ksten p\u00e5 dette marked er aftaget de sidste fem \u00e5r, steg salget af h\u00e5ndbrygget \u00f8l stadig bedre end de etablerede m\u00e6rker i 2019. Fra 2015 til 2020 steg oms\u00e6tningen af h\u00e5ndbryggede \u00f8l med mere end 4 procent om \u00e5ret if\u00f8lge IBIS World<\/a> .<\/p>\n\n\n\n

Ryan Williams, leder af antropologi p\u00e5 Field Museum i Chicago, mener, at en del af forklaringen p\u00e5 gamle \u00f8ls appel til os i nutiden, er dens forbindelse til andre kulturer. \u201dAt erkende, at der ogs\u00e5 var en form for identitet omkring \u00f8l for tusinder af \u00e5r siden, er noget, b\u00e5de ark\u00e6ologer og andre mennesker kan forholde sig konkret til,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme vis ser Hopwood, der arbejder sammen med Vancouver Island\u2019s Love Shack Libations bryggeri, brygning af \u00f8l som et supplement til hendes ark\u00e6ologiske arbejde. \u201cUdgravningsarbejde er destruktivt,\u201d bem\u00e6rker hun, mens disse \u00f8lprojekter er kreative. \u201cVi bruger det, vi l\u00e6rer i marken, og deler derefter erfaringer med mennesker.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Kreativitet er bestemt en drivende faktor i Maeirs arbejde med Biratenu. \u201cHvis science fiction er den gale videnskabsmand, der bliver spist af det monster, han genskaber,\u201d siger Maeir, \u201cer dette et tilf\u00e6lde, hvor det lykkedes os at genskabe monsteret og drikke det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Kilder:
Jeg har i ovenst\u00e5ende overs\u00e6ttelse og sammens\u00e6tning benyttet mig af f\u00f8lgende kilder:<\/p>\n\n\n\n

Artikel i Sapiens.org<\/a> af journalist Sara Toth Stub<\/a> fra Jerusalem
https:\/\/www.sapiens.org\/archaeology\/ancient-beer\/<\/a>
A Sip from an Ancient Sumerian Drinking Song<\/a>, af Peter Smith i Smithsonian Magazine.
\u00d8l har v\u00e6ret en del af vores liv i \u00e5rtusinder<\/a>, af prof. Helge Kragh i Videnskab.dk
Https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Ninkasi<\/a>
https:\/\/en.wikipediah.org\/wiki\/Bappir<\/a>
https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Natufisk_kultur<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om Fjordbryggerne Niels Stub og Erling Annesen I november 2016 var vi 5 personer, der startede Bryglauget Hjarb\u00e6k Fjord, som nu har skiftet navn til “Fjordbrygggerne”.Vores oprindelige form\u00e5l:Vi ville som nybegyndere tilegne os viden om \u00f8lbrygning, \u00f8lkultur og historie og have gode smags oplevelser og naturligvis have det hyggeligt.De f\u00f8lgende 2 1\/2 \u00e5r fulgte vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-118","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=118"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":135,"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/118\/revisions\/135"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/eannesen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}